Du kan finde Glyngøre Kulturstations telt til Sildefestival i Glyngøre lørdag d. 8. august 2026 kl. 10:30 – 15:00.
Vi glæder os til denne traditionsrige dag med masser af aktiviteter på havnen i Glyngøre.
Tør du udfordre dig selv med Glyngøre Kulturstations sildeskattejagt? Udforsk sildefiskeriets historiske udvikling igennem de sidste 700 år og fang 7 forskellige sild – kan du finde dem alle? Denne aktivitet er gratis.
Sammen med vores formidler kan du også male din egen plankesild. Du kan give silden dit eget udtryk og særpræg gennem den kreative proces, hvor former og farver er dine valg. Du kan selvfølgelig få silden med hjem efterfølgende. Pris 20 kr.
Vi glæder os til at se dig til en hyggelig og lærerig dag!
Foto: Lavet med AI


