Skal du holde efterårsferie på Glyngøreegnen? Mandag til fredag i uge 42 kan du komme forbi Glyngøre Kulturstation og lave din egen nøglering. Vi bruger nogle af de spændende naturmaterialer, som findes ved fjorden; det kunne f.eks. være træ, småsten og muslingeskaller.
Glyngøre er omgivet af fjorden, som har haft enorm betydning for egnens kulturelle og erhvervsmæssige udvikling. Ved Glyngøre Kulturstation har Museum Salling fokus på fjorden og dens fascinerende liv. Museets udstillinger fortæller blandt andet om fjordens dyr og de mennesker, som lever ved og af fjorden.
Har du lyst til at udfolde dig kreativt med udgangspunkt i fjordens materialer, så tag familien med og kig forbi Glyngøre Kulturstation til en hyggelig dag.
Børn skal være i følge med en voksen.
Aktiviteten sker på eget ansvar (der bruges limpistoler)
Pris pr. nøglering: 30 kr. (betales i indgangen til museet)
Vi glæder os til at se jer!


